Public affairs (PA)
De politiske rammevilkår kan være afgørende for din virksomheds succes. Radius Kommunikation leverer public affairs-rådgivning, der understøtter dine forretningsmål.
Rammevilkårene, som politikere og myndigheder fastsætter, har enorm betydning for en virksomheds risiko og marked. Det kan handle om omkostninger i form af fx skatter og afgifter, krav til standarder, prioritering af offentlige investeringer, markedsrestriktioner eller -adgang eller favorisering af bestemte teknologier. Public affairs drejer sig grundlæggende om at påvirke kritiske rammevilkår, så de er optimale for forretningen. Det sker gennem både effektiv påvirkning af konkrete lovforslag og langsigtede kampagner for at præge den offentlige og politiske dagsorden.
Radius Kommunikation har stor erfaring med alle facetter af public affairs. Samtidig har vi en detaljeret indsigt i de politiske og administrative beslutningsprocesser, der bestemmer vores kunders rammevilkår. Og vi kender hovedaktørerne.
Vores ydelser inden for public affairs omfatter blandt andet:
- Udvikling af overordnet strategi og struktur for public affairs-arbejdet, uanset om indsatsområdet alene er Danmark, EU eller hele verden
- Uddannelse af medarbejdere, som deltager i public affairs-arbejdet
- Værktøjer, der sikrer et professionelt public affairs-arbejde
- Programmer for relationsopbygning
- Planlægning og gennemførelse af konkrete public affairs-indsatser
- Overvågning af den uformelle og formelle politiske beslutningsproces
