Analyseinstitutter må tage sig sammen
Af Martin Vith Ankerstjerne, analysechef i Radius Kommunikation
Berlingske Tidende, den 12. juni 2009
Torsdag bragte Berlingske Tidende en kronik, hvor analyseinstituttet Capacent, der leverer meningsmålinger og exit polls til Danmarks Radio, argumenterede for, at man skal beholde exit polls. Jeg er ikke modstander af exit polls, men Capacents argumentation udstiller et alvorligt problem, som nogle af de største analyseinstitutter lider under: De stiller spørgsmål, som ikke giver mening eller bidrager med nogen værdi.
Capacent har således i dagene efter EP-valget spurgt vælgerne, om de tidlige exit polls på valgdagen påvirkede vælgerne til at gå ned og stemme. Ganske ”overraskende” var der kun en procent af vælgerne, der bekræftede, at de tidlige exit polls fik dem op af sofaen og ned at stemme. Resultatet er fuldstændigt ubrugeligt. Der kan sagtens være rigtigt mange, som kom op af sofaen på grund af exit polls, men som ikke vil erkende, at det faktisk var en exit poll, og ikke et nobelt demokratisk ideal, der fik dem til at stemme. Samtidig er der uden tvivl også en del, som ikke selv er bevidst om, at det var nyheden fra en exit poll, der i sidste ende var udslagsgivende. Sat på spidsen svarer det til at spørge gifte mænd, om de slår deres hustru. Hvor mange mænd mon svarer ja til det?
Der findes spørgsmål, som man ikke kan få brugbare svar på i en kvantitativ undersøgelse. At Capacent kan finde på at stille det og udstille det, vidner om et problem. Alt for mange af de undersøgelser, som institutterne gennemfører, indeholder spørgsmål af for lav kvalitet. Og derfor laves der historier i medierne, som er med til at skævvride den politiske debat. For hvis man giver køb på kvaliteten af sine undersøgelser, kan de nemt konstrueres, så de giver det ønskede svar hver gang. Og dermed kan man sætte en dagsorden i medierne, som ikke bunder i holdninger hos danskerne eller har hold i virkeligheden.
Et andet godt eksempel har Gallup leveret for nylig. De lagde undersøgelse til en historie i Berlingske Tidende om, at danskerne mener, at den kommunale service er blevet drastisk ringere efter kommunalreformen. Man spurgte danskerne, om den kommunale service er blevet bedre efter omlægningerne, der blev indført pr. 1/1 2007? Hvem kan realistisk vurdere, om det var i forbindelse med netop den dato, at servicen blev bedre eller dårligere? Når man ikke kan forholde sig til en konkret periode, så svarer man ud fra sin generelle erfaring. Og dermed svarer man reelt ikke på spørgsmålet. Analysen i Berlingske indeholdte en sammenligning med et spørgsmål stillet i 2005. Men i 2005 har man næppe spurgt, om servicen er blevet bedre efter 2007. Ergo har man stillet et andet spørgsmål, og derfor sammenligner man pærer og bananer. Det giver ingen mening.
Analyseinstitutterne bliver nødt til at stå vagt om kvaliteten af deres undersøgelser. Det ansvar kan ikke bare tørres af på journalisterne, selvom det naturligvis ville være hensigtsmæssigt, hvis medierne ikke fuldstændigt ureflekteret accepterer alle de analyser, de dagligt præsenteres for.
Journalister er ellers en faggruppe, der i sagens natur evner at stille kritiske og skarpe spørgsmål. Vi mangler, at denne evne også bruges på de undersøgelser og analyser, der fylder stadigt mere på mediefladen. Jeg tror og håber på, at forklaringen på den manglende kritiske tilgang til undersøgelserne ligger i en mangel på faglig indsigt. Det kan der heldigvis gøre noget ved. Men indtil journalisterne får de faglige forudsætninger for at kunne stille kritiske spørgsmål til undersøgelserne, er det tvingende nødvendigt, at analyseinstitutterne ikke lader sig presse til at lave kontroversielle undersøgelser for at tjene penge eller glæde en stor kunde. Det underminerer ikke bare branchens troværdighed. Det er også med til at skævvride den politiske debat.