Opinion:
McCain kan blive præsident
Af Martin Vith Ankerstjerne, analysechef, Radius Kommunikation
Berlingske Tidende, den 2. november 2008
Når man læser danske og europæiske medier, får man let det indtryk, at valget i USA allerede er afgjort. Fuldt forståeligt, for Obama fører jo meningsmålingerne stort. Alligevel kan det sagtens gå anderledes. Ikke mindst fordi, at der er himmelvid forskel på valgsystemer og politisk kultur mellem Europa og USA.
I USA er det ikke afgørende, hvem der får flest stemmer på nationalt niveau. Valget afgøres ved at vinde flest valgmænd, og hver stat har et antal valgmænd til rådighed. Den der får flest stemmer i en stat rydder bordet og får alle valgmændene. Hvis McCain får succes med at vinde en række afgørende nøglestater, kan han blive præsident, selvom Obama får flere stemmer opgjort på landsplan. Og noget tyder på, at McCain godt kan vinde flere stater end det umiddelbart ser ud til:
For det første opfattes Obama som favorit, og dermed fremstår McCain som udfordreren. Erfaringerne fra amerikanske valgkampe tyder på, at Obama i denne situation må regne med, at hovedparten af de resterende tvivlere vælger at stemme på udfordreren McCain. Derfor er det ikke urealistisk, at en række af de uafklarede stater ender på republikanske hænder, selvom Obama fører staten. Hvis McCain vinder tilpas mange stater, som Obama fører lige nu, bliver McCain præsident.
For det andet er det afgørende, hvem der er guvernør i de uafklarede stater. Det er nemlig guvernøren, og vedkommendes regering, der har stor indflydelse på den praktiske afvikling af valget. I Danmark har det heldigvis ikke betydning for valgets resultat, at et afstemningssted ligger i en kommune med Socialdemokratisk borgmester eller med Venstre borgmester. Men i USA er der lokale regler for, hvilke vælgerlister, der kan godkendes. Har man registreret sit navn i kørekortet uden mellemnavn, men optræder med mellemnavnet i sin vælgerregistrering, er det helt op til en lokal politisk afgørelse, om man får lov til at stemme.
For det tredje betyder de juridiske muskler en del. For tiden afvikles et væld af retssager over hele USA, hvor man juridisk udfordrer de lokale regler om, hvem der skal optræde på listerne over vælgere. Og ender valget i en meget tæt afgørelse, vil republikanerne med sikkerhed gøre alt, hvad de kan, for at udfordre resultatet juridisk. Målsætningen er at anke lokale afgørelser hele vejen til højesteret, hvor man har et republikansk flertal.
For det fjerde afhænger resultatet af de valgkampe, der i øvrigt finder sted i den enkelte stat. Er der gode og populære republikanske kandidater, vil deres valgkampe smitte positivt af på McCains valgkamp. Det gælder naturligvis også for Obama, at kampagnerne forstærker hinanden. Enkelte steder er det til fordel for McCain, men de fleste steder er det dog Obama, der har en fordel af de statslige kampagner.
Endelig skal man – for det femte – være opmærksom på den store usikkerhed, der er i meningsmålingerne. Det kom tydeligt frem under primærvalget, hvor Hillary vandt i New Hampshire på trods af, at meningsmålingerne spåede en stor sejr til Obama. Usikkerheden er stor i USA på grund af et kompliceret valgsystem og udfordringer med at få kontakt til et repræsentativt udsnit af vælgerne. Mange har nemlig ikke fastnet-telefon og i USA må man ikke bare ringe til alle med en mobiltelefon. Og man kan ikke lave interviews på internettet, fordi udbredelsen af internettet i flere steder af USA er relativt lav.
Af disse grunde vil det ikke komme bag på mig, hvis valget i USA går hen og bliver en ren gyser. Men mon ikke, at det alligevel ender med, at verdenshistoriens dyreste valgkamp ender med en sejr til Obama.