Radius Kommunikation kåret som gazellevirksomhed

Radius Kommunikation er kåret som gazellevirksomhed i 2008. Dermed tilhører virksomheden den absolutte superliga af hurtigt voksende virksomheder i Danmark.

I alt 2.475 virksomheder er kåret i år, og Radius Kommunikation ligger på plads nummer 128 for virksomheder i hovedstadsområdet og som nummer 331 på den samlede liste for alle virksomheder.

”Vi er naturligvis stolte af at være med i det fine selskab af gazellevirksomheder. Det er resultatet af en offensiv vækststrategi, et langvarigt samarbejde med vores klienter og en ambition om at have nogle af landets bedste rådgivere ansat”, siger adm. direktør Nicolaj Taudorf Andersen.

Radius Kommunikation var i 2007 Danmarks 9. største kommunikationsvirksomhed og har branchens næsthøjeste vækstrate. Væksten i virksomhedens bruttoresultat over de seneste fire år er på 317 procent.

Det er Greens Analyseinstitut, der i samarbejde med Dagbladet Børsen og D&B udvælger gazellevirksomhederne på baggrund af en række objektive kriterier. En gazellevirksomhed er en virksomhed, der de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Læs mere på www.borsen.dk/gazeller