Flosset troværdighed koster bankerne dyrt
Af Nicolaj Taudorf Andersen, adm. direktør, Radius Kommunikation
Børsen, den 6. januar 2011
Bankerne er i mange år blevet hængt ud for deres uigennemskuelige og dyre produkter. Alligevel overlevede deres omdømme, for befolkningen havde en erkendelse af, at virksomhederne i den finansielle sektor spillede en vigtig rolle for både dem selv og for samfundsudviklingen. Men det billede ændrede sig markant med finanskrisen. Pludselig var bankerne ikke katalysator for vækst, men det ultimative symbol på krisen. Og de måtte ty til politikerne for at få hjælp.
Dugfriske analyser viser, at bankerne og ikke mindst bankledelserne er bagud på troværdighedspoint – og at de ikke har været i stand til at genrejse sig efter krisens ultimative lavpunkt i slutningen af 2008 og starten af 2009. Troværdigheden er kort sagt væk, og det koster branchen mange penge. Troværdighed hænger i dette tilfælde nemlig tæt sammen med legitimitet, altså opfattelsen af en virksomhed eller branches ret til at operere på et marked. Jo mindre troværdighed og legitimitet – jo mere politisk regulering og dermed højere omkostninger for virksomhederne.
Politikerne var med til at løse problemerne for den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen – men prisen var en begrænsning af bankernes handlerum. Efterfølgende er reguleringsiveren fortsat med eksempelvis S og SF’s forslag om at indføre af en særlig lønsumsafgift for bankerne til en værdi af 2 mia. kr. Der er her tale om en klar forringelse af en specifik branches forretningsvilkår, som næppe ville ramme vindmølleproducenter eller medicinalindustrien.
Hvorfor ikke? Fordi virksomheder som Vestas og Novo Nordisk nyder godt af en høj legitimitet i befolkningens øjne. Mister man sin troværdighed, gør man sig til et let offer for politikerne, når de eksempelvis leder efter en ekstra pose penge til de forslag, de går til valg på. Troværdighed kan derfor med andre ord blive til meget mere end et spørgsmål om forfængelighed.
Bankerne skal nu væk fra ’skafottet’, og den første og vigtigste forudsætning for dette er naturligvis, at de får styr på deres basisforretning. De skal samtidig levere gode historier om, hvordan de er med til at genskabe væksten og dynamikken i samfundet.
Samtidig er branchen nødt til definitivt at fjerne sig fra den gamle, halvlukkede bankskole og bevæge sig hen mod mere åbenhed og en større nærhed til kunderne. Og endelig skal topledelserne i ikke mindst de markedsledende banker slå fast med syvtommersøm, at de arbejder hårdt og seriøst for at undgå en gentagelse af finanskrisen.
Hvis den finansielle sektor formår at påtage sig dette ansvar – og formidle det til befolkningen – vil deres troværdighed i befolkningen uundgåeligt stige. Og det vil give politikerne en grund mindre til at indføre gennemgribende reguleringer over for branchen.
Se originalt debatindlæg fra Børsen her.