I Radius Kommunikation ønsker vi at være det førende bureau inden for strategisk kommunikation. For at leve op til det, skal vi være i stand til at nå de mål, vi sætter for os selv og hinanden. Mål, som altid er både realistiske og ambitiøse.
Din indsats er afgørende for, at vi i Radius Kommunikation kan nå vores mål. Derfor er vores filosofi, at du aldrig bliver færdig med at arbejde med dine faglige og personlige kompetencer. Og vi har som virksomhed et ansvar for at sikre optimale forudsætninger for, at du kan udvikle dig menneskeligt og fagligt. Det er årsagen til, at vi systematisk arbejder med din udvikling og mål for din performance. Udviklingsplanen og dine performancemål udgør sammen med vores bonusmodel det, vi kalder for performance management.
Som medarbejder i Radius Kommunikation betyder det konkret for dig, at du sammen med din nærmeste leder en gang om året fastsætter dine performancemål og laver en udviklingsplan for det kommende år. Ud over en række løbende drøftelser af mål og udvikling for hver enkelt ansat, er der i løbet af året yderligere to faste stop. Her gøres der mere grundig status og kigges på, om der er behov for at justere mål og plan. Som afrunding på året evaluerer du og din leder din performance og udbyttet af udviklingsplanen. Derefter begynder en ny performance managementcyklus.